I denne artikel skal vi gå på opdagelse i forskellige specialpædagogiske grundtanker. Tanker og overvejelser, som vi kan gøre os, når vi arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse. Der er med andre ord tale om en generel viden, i form af grundtanker, som er gode at have med sig i arbejdet med målgruppen.
Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent, VISS
Nedenstående generelle grundtanker eller grundsætninger er valgt, fordi vi ofte møder fravær af denne måde at tænke på, når vi som konsulenter rejser rundt i landet. Enten har personalegruppen brug for at få dem frisket op, eller også kommer medarbejderne fra et område, hvor de ikke har haft disse grundtanker med sig fra rejsen fra pædagogik til specialpædagogik. Og hvad er egentlig forskellen? Overordnet kan man sige, at man i pædagogikken arbejder med at få den enkelte til at tilpasse sig strukturen. I specialpædagogikken vender det modsat. Her tilpasses strukturen til den enkelte.
Det er ud fra denne tænkning, at følgende 10 bud udspringer:
1. bud – Mennesker gør det godt, når de kan
2. bud – Reguler, relater, reflekter
3. bud – Afvis aldrig uden at anvise
4. bud – Stil krav, der passer til forudsætningerne
5. bud – Al adfærd er kommunikation – Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd?
6. bud – Struktur og relation er gode venner
7. bud – Forandring og udvikling begynder hos dig
8. bud – Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået
9. bud – Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter
10. bud – Tag iltmasken på
Disse bud er er ikke hugget i granit, man kunne også have lavet andre. Hvilke synes du mon, der mangler? I det følgende dykker vi lidt ned i hvert enkelt bud og ser på, hvad de egentlig betyder.
Mennesker gør det godt, når de kan
Når man tænker på denne måde, arbejder vi ud fra et livssyn, hvor vi tror på, at mennesker som udgangspunkt gør det bedste, de kan. Når deres adfærd bliver udfordrende, bør vores tanke dermed være: ”Gad vide, hvad der stiller sig hindrende i vejen for, at Peter kan gøre det godt lige nu?” Det er med andre ord de pædagogiske rammer, vi bliver optaget af at ændre, og ikke Peter.
Man kan nogle gange høre nogen sige, at ”han ikke vil dit og dat”. Når vi møder folk, der ikke vil, kan vi tænke, at de er stædige, og at de vil bestemme eller manipulere med os. Derfor har vi en tendens til at møde mennesker, der ikke vil, med rigiditet, konsekvens eller endda straf. Hvis vi derimod tænker, at Peter ikke kan, aktiveres vores omsorg, og vi vil hjælpe med at finde og fjerne barrierer, så Peter kan igen.
Reguler, relater, reflekter
Mon ikke vi alle har prøvet at have en konflikt, være lidt følelsesmæssigt opkørt, og konflikten lader sig ikke løse. Den kører i ring, og måske eskalerer den endda. Det er der en god biologisk grund til. Vores hjerner er bygget sådan op, at vi ikke er i stand til at tænke os om og problemløse, når vi har højintense følelser.
Man kan sige, at det er på dette tidspunkt, at vi har allermest brug for at kunne tænke os om, men hele vores tænkende hjerne lukker ned, når vores arousal ryger op.
Derfor er det vigtigt, at vi regulerer egne og andres følelser, før vi gør os nogen tanker om at indgå i relation eller sætte dem i stand til at tage imod vores verbale budskaber. Derfor – sørg altid for at det menneske, som du arbejder med, er i ro og er følelsesmæssigt og sansemæssigt reguleret. Først da vil vedkommende være motiveret og åben for at tage imod det, som du kan tilbyde.
Afvis aldrig uden at anvise
Vi kommer ofte til at sige ”nej, det må du ikke” eller ”det skal du ikke nu”. Budskabet kan lyde lidt forskelligt, men fælles for sætningerne er, at der er tale om afvisninger. Den målgruppe, som vi arbejder med, er ofte udfordrede af begrænsede eksekutive funktioner. Det er blandt andet vores evne til at overskue situationer, planlægge, impulshæmme, mentalisere og forestille os, hvad andre mener, når de siger noget.
Når man siger ”nej, det må du ikke”, kan man skabe en situation, hvor borgeren, bliver helt ”tom” indeni. Det man lige havde forestillet sig, at man skulle, bliver pludselig bremset, og man forstår ikke hvorfor, og uroen stiger, når man ikke ved, hvad man skal. Hvis du i stedet siger: ”Nej, det må du ikke, men du kan hjælpe mig med det her i stedet for”, har du hjulpet med at sætte noget andet i stedet for, og nu ved borgeren igen, hvad denne kan gøre. Hvis man ikke kommer med en handlingsanvisning, lader man borgeren ”hænge til tørre” uden plan og uden forståelse for situationen.
Stil krav, der passer til forudsætningerne
Det er afgørende at have kendskab til funktionsniveau og udviklingsalder hos det enkelte menneske. Ellers er der al for stor risiko for at skyde over eller under mål, når vi stiller krav. Begge dele kan være lige uhensigtsmæssige og være grobund for stor frustration hos både borgeren og hos personalet. Hvis et menneske bliver mødt med alt for høje krav gennem for lang tid, kommer der en reaktion. Det er ofte stressrelaterede tegn i form af fx tristhed, passivitet, højintense følelser, udadreagerede og måske aggressiv adfærd. Det er vigtigt at spørge sig selv. Vi har en borger med en udviklingsalder på 2 år. Er det rimeligt, at vi kræver, at han selv skal dit og dat? Hvordan ville en 2-årig mon reagere, hvis vi dagligt stillede samme krav? Hvis man skal overføre det til en anden verden, kan man sige, at man aldrig ville bede et menneske med dværgvækst om at nå det, der står på den øverste hylde!
Al adfærd er kommunikation – Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd?
Når vi møder et menneske, der har en adfærd, som vi ikke forstår, eller som måske endda forstyrrer eller irriterer os, vil vi være tilbøjelige til at tænke over, hvordan vi kan få adfærden til at gå væk. Her skal vi huske, at adfærden er et udtryk for noget. Hvis vi ikke finder grunden til adfærden, kommer vi bare til at ”behandle” symptomet, og en anden uhensigtsmæssig adfærd kan opstå. Her kan begreber som respekt og etik også fremhæves. Når der er et menneske, som vil fortælle os noget, så skal vi lytte! Vi skal gøre os umage for at prøve at forstå, hvad der er på spil, så vi kan hjælpe, støtte og lindre. Derfor bør vi se al adfærd som et menneskes måde at forsøge at formidle et budskab til os på. Det er ikke altid let at knække koden og forstå budskabet. Vi må være detektiver og gå på jagt efter det redskab, der kan knække koden.
Struktur og relation er gode venner
Der findes forskellige overbevisninger om, hvorvidt man bør arbejde relationelt eller med struktur. Nogen har en stærk tro på, at en god relation er den eneste rigtige vej i den specialpædagogiske praksis. Måske kan man også tale om, at der står en større respekt og ”prestige” i at arbejde relationelt. Derfor kan strukturen have svære kår. Modsat er der nogen, for hvem strukturen står som løsningen på alle borgerens udfordringer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at relation og struktur komplementerer hinanden.
Med relation alene vil borgeren mangle overblik og forudsigelighed, og med struktur alene vil borgeren mangle en fornemmelse af at være følelsesmæssigt forbundet til andre. Begge dele må være til stede i den optimale tilgang.
Forandring og udvikling begynder hos dig
Når borgeren udviser en adfærd, som irriterer os, forstyrrer os, eller som vi ikke forstår, kan vi være tilbøjelige til at tænke, at borgeren skal holde op. Vores forsøg på at ”opdrage” borgeren lykkes ikke, og vi kan komme til at se borgerens adfærd som iboende. Imidlertid må vi huske, at borgeren ikke har forudsætninger for at ændre sin adfærd, og at vi derfor stiller urimelige krav, når vi tænker, at han eller hun skal lade være med dit eller dat. Borgeren er, som borgeren er, og det er os, der har forudsætningerne og dermed ansvaret for relationen. Vi må tage ansvaret på os og forsøge at ændre vores måde at forstå problemet på, så vi selv kan handle anderledes. Dette vil give borgeren mulighed for at ændre sin adfærd.
Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået
Nogle borgere bliver udadreagerende, når de bliver pressede og stressede eller ikke forstår, hvad der sker omkring dem. Borgeren har sandsynligvis signaleret noget, som vi gennem længere tid ikke har set eller forstået, og pludselig bliver det for meget og udmønter sig i en reaktion, som kan være negativ adfærd. Her må vi tænke bag om adfærden. Hvad fortæller borgeren os? Hvad er forstyrrende i borgerens liv? Hvad siger borgeren fra overfor? Hvad er det, som vi endnu ikke har set, hørt og forstået?
Når negativ adfærd udfolder sig, er det vores ansvar at få genskabt en god ramme, hvor det enkelte menneske kommer i trivsel og ikke har brug for at udvise den udadreagerende adfærd.
Det er lettere sagt en gjort. Det kan kræve, at forskellige handlinger afprøves, evalueres og justeres, før den rette løsning findes. Det er svært – men det kan lade sig gøre!
Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter
Alle har negative følelser og svingende humør hver dag, og alle oplever stress i større eller mindre grad. Når vi arbejder med sårbare mennesker, har vi et særligt ansvar for at være bevidste om, hvordan vi påvirker andre med vores nervesystem, og hvordan vi selv påvirkes af andres. Negativ energi er som en virus, der spreder sig og smitter videre og videre. Vi skal arbejde bevidst på at ”stoppe smitten”, og her hjælper håndsprit og værnemidler ikke. Vi skal tage ansvar for at regulere os selv, før vi træder ind i relationen, og være bevidst om at skille egne følelser og stemninger fra borgerens.
Hvad er mit, og hvad er dit? Det bliver for svært at bære på både egne og andres svære følelser. Hvilke metoder og redskaber har du til at nedregulere?
Tag iltmasken på
Når vi er ude at flyve, får vi at vide, at der i tilfælde af ændret tryk i kabinen vil falde iltmasker ned fra loftet. Vi opfordres til at tage maske på selv, før vi hjælper andre. Dette gør sig også gældende i arbejdet med mennesker. I et job, hvor vi bruger os selv som redskab, er det ekstra vigtigt, at vi passer på os selv. Det er derfor helt afgørende, at vi har opmærksomhed på egenomsorg og trivsel, for det giver arbejdsglæde og overskud til faglighed. Relationer og omsorg fylder en stor del af hverdagen, og vores målgruppe er sjældent opmærksomme på os og vores velbefindende. Det kan medføre risiko for at opleve omsorgstræthed. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der giver os energi og glæde i arbejdet. Hvor og hvordan henter vi energi? Vi er ikke meget værd for andre, hvis vi mister gejsten.
Disse bud er grundtanker og et menneskesyn, der får betydninger for vores handlinger, hvis vi forstår målgruppen, som beskrevet. Når vi har integreret den generelle tænkning i vores faglighed, er det tid til at være nysgerrig på den enkeltes helt specifikke udfordringer, så vi kan skræddersy indsatsen, så den passer lige præcis til den enkelte borger.
Download og print de 10 specialpædagogiske bud her:
