Efteruddannelse i sanseintegration


På efteruddannelsen i sanseintegration får du en teoretisk viden om sansernes udvikling og funktion, herunder sansernes betydning for perception og regulering af arousal, samt praksisviden om og metoder til at arbejde med sanseintegration i en relationel og kontekstuel forståelse.

På efteruddannelsen præsenteres du for observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din kvalifikationer og kompetencer til at arbejde systematisk, analyserende og med hypotesedannelser i forhold til sanseintegration hos mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse i daglig pædagogisk praksis.

Omdrejningspunktet i undervisningen er primært mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (børn, unge og voksne), men forløbet kan også være relevant, hvis du arbejder med mennesker med fx psykiske lidelser, erhvervet hjerneskade og demens. 

Formål
Formålet med efteruddannelsen i sanseintegration er, at kursisten efterfølgende kan aflæse, udrede og analysere sanseudtryk samt anvende og sammenholde denne nye viden om sanseintegration, når komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (Den nye betegnelse iht. ICD11) behandles.

Mål
Målet er at opøve kursistens kompetencer til at omsætte, beskrive, udvikle, planlægge og strukturere individuelle borgerorienterede sanseintegrerende tiltag i pædagogiske praksisser.

For at opfylde dette mål får kursisten mulighed for at tilegne sig færdigheder i at:

  • omsætte teoretisk viden om sanseintegration til pædagogisk praksis gennem faglige argumenter

  • undersøge og sammenligne forskellige observations- og analyseredskabers styrker og svagheder

  • udrede og analysere sansernes eventuelle betydning i komplekse problemstillinger

  • udvælge, tilrettelægge og strukturere praksisnære sanseintegrative interventioner i hverdagen med baggrund i observationer og analyseredskaber

Indhold
Uddannelsen er opbygget i 4 moduler af 2 dages varighed, dvs. 8 dage i alt. Der må påregnes tid til selvstudie imellem modulerne.

Pris, tid og sted m.v.

  • Underviser(e)
    Specialpædagogiske og psykologiske konsulenter ansat i VISS
  • Sted
    VISS, Landsbyen Sølund, Dyrehaven 10C, Skanderborg
  • Tilmeldingsfrist

    Kommer snart

  • 1. undervisningsdag

    Kommer snart

  • Pris

    Kr. 9.200, inklusiv forplejning

Tilmelding er bindende. Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb forbeholder vi os ret til at opkræve den fulde pris.

Har du spørgsmål?

E: viss@skanderborg.dk
T: 8794 8030

Moduler

De 7 moduler og projektmodulet er fordelt således i efteråret 2022 og foråret 2023:

MODUL 1: Mål og indhold

Målet for Modul 1 er, at kursisten kan:

  • anvende og redegøre for generel teori om sanserne og deres samspil, herunder betydningen for den individuelle perception og arousalregulering
  • planlægge, udvikle og gennemføre sansemotoriske aktiviteter for specifikke målgrupper

Indhold

  • Hjernens grundlæggende struktur og funktioner
  • Sansernes udvikling og funktion
  • Regulering af arousal
  • Sansemotorik og grundbevægelser

MODUL 2: Mål og indhold

Mål

Målet for Modul 2 er, at kursisten kan:

  • udvælge og anvende relevante udredningsredskaber og metoder (fx sansebearbejdning, individuelle forudsætningsobservationer, aktivitetsanalyse) og på baggrund heraf tilrettelægge en sansepædagogisk indsats

Indhold

  • Sanseudredningsredskaber
  • Praksisnære metoder og inspiration
  • Pædagogens rolle som vidensindsamler
  • Inspiration til sansetiltag i hverdagspraksis

MODUL 3: Mål og indhold

Mål

Målet for Modul 3 er, at kursisten kan:

  • afdække observationer i en relationel og kontekstuel forståelse og sammenholde forskellige perspektiver, der har betydning for arbejdet med sansestimuli
  • anvende viden om, hvordan sanseintegrerede pædagogiske interventioner kan støtte borgere til regulering af arousal på flere niveauer

Indhold

  • Sansestimuli og regulering af arousal tilpasset hjerneniveau
  • Tilpasningsreaktioner og fagpersonlig egenomsorg
  • Udredningsmodel
  • Praktisk forståelse og planlægning

sanseintegrationsvanskeligheder. Målet er også at give dig inspiration til sansestimulerende tiltag og metoder, der understøtter sanseintegrationen. 

MODUL 4: Mål og indhold

Mål

Målet for Modul 4 er, at kursisten kan:

  • observere og benytte analyseredskaber til tilrettelæggelse af strukturerede praksisnære sanseintegrative interventioner for en konkret borger
  • fremlægge, i studiegruppen, et beskrevet mål i forhold til en borger i praksis på baggrund af den erhvervede viden om sanseintegration. Med udgangspunkt i en dannet hypotese vælges og afprøves udvalgte redskaber til en sanseintegrativ indsats, hvilket demonstreres ved en mundtlig præsentation.

Indhold

  • Arbejde i studiegrupper med oplæg
  • Fremlæggelse af studiegruppeoplæg

Praktisk information

Når du får velkomstbrevet, vil du samtidig modtage et link til undervisningsmaterialer. Som grundbog anvender vi Integrativ neuropædagogik – en grundbog, udgivet af VISS. Du kan købe bogen her.

Du bedes selv at have printet og/eller downloadet undervisningsmaterialet på din pc/iPad.
Du skal medbringe pc/iPad, idet du løbende skal arbejde med diverse opgaver.

Form

Undervisningen er tilrettelagt i 4 moduler. Der opfordres til samarbejde i studiegrupper mellem modulerne.

Undervisningen består af oplæg fra underviseren og af gruppearbejde i studiegrupperne.

Efteruddannelsen afsluttes med en fremlæggelse af studiegrupperne.

Uddannelsesbevis

Efter endt uddannelse modtager kursisten et uddannelsesbevis, såfremt uddannelsen er afsluttet med fremlæggelse af studiegruppen, samt hvis du har deltaget i minimum 85% af undervisningen.

Målgruppe

Efteruddannelsen er for dig, som primært arbejder med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (børn, unge og voksne), men forløbet kan også være relevant, hvis du arbejder med mennesker med psykiske lidelser, demens, erhvervet hjerneskade m.m.

Når du får velkomstbrevet, vil du samtidig modtage et link til undervisningsmaterialer. Som grundbog anvender vi Integrativ neuropædagogik – en grundbog, udgivet af VISS. Du kan købe bogen her.


VISS

Dyrehaven 10 C
8660 Skanderborg

Til info

  • Privatlivspolitik
  • Webtilgængelighed

FØLG OS på de sociale medier:

Copyright © VISS - Videnscenter Sølund Skanderborg. All rights reserved.