Hvordan kan man sikre noget så vigtigt som at skabe mening og sammenhæng i borgerens hverdag generelt?
Mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse har ofte skiftende omsorgspersoner gennem livet og måske også mange forskellige hjem, hvorfor historien om dem selv kan være svær at holde fast i uden hjælp. Både unge og ældre kan på forskellig vis være udfordret i at holde fast i erindringer, oplevelser og viden om, hvor de kommer fra, og hvem de er – de kender ikke deres livshistorie. Her kan arbejdet med livshistorien være et hjælpsomt redskab.
Ved at tage ansvar for at dokumentere og validere det levede liv kan vi som omsorgspersoner begrænse risikoen for, at mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse bliver ”historieløse”.
Hvad får du med dig fra modulet?
På dette modul får du viden om livshistoriers betydning og forskellige redskaber, der kan understøtte borgerens oplevelse af mening, sammenhæng og identitetsfølelse. Du får indsigt i, hvad livshistorie er, og hvordan livshistorien kan hjælpe såvel mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse som pårørende og fagpersoner.
Praksisfortælling
Mona på 47 år er blevet tiltagende udadreagerende, og ingen forstår hvorfor. Gennem arbejdet med Monas livshistorie bliver det tydeligt, at Mona bærer på svære oplevelser fra sin opvækst. Disse traumer er der aldrig nogen, der aktivt har arbejdet med. Når personalet sætter sig ind i Monas liv, bliver de bedre i stand til at forstå hendes adfærd og planlægge pædagogiske indsatser.
Henrik på 50 år har boet i sit botilbud, siden han flyttede hjemmefra som helt ung. Der har aldrig været arbejdet med Henriks livshistorie, og efterhånden som medarbejderne skiftes ud, tager de deres viden om Henrik med sig. Lidt efter lidt bliver Henrik historieløs og kan ikke holde fast i, hvem han selv er. Personalet taler med Henrik om fortællinger, de har hørt fra andre, men de ved reelt ikke, hvor fortællingerne kommer fra. Når historier bliver fortalt igen og igen, har de det med at forandre sig. Henrik har ikke sprog og kan ikke korrigere historierne. Risikoen er, at Henrik til sidst ikke længere kan genkende sig selv i historierne.
Arbejdet med livshistorien kan dermed både bidrage til at forstå borgerens adfærd og planlægge den pædagogiske praksis, ligesom det kan bidrage til at hjælpe borgerne med at holde fast i, hvem de er som mennesker.
Målgruppe
Modulet er for dig, som arbejder med borgere med udviklingshæmning, kommunikations- og hukommelses-vanskeligheder, ældre, personer med demens eller hjerneskade inden for det specialpædagogiske område.
Mål og færdigheder
Målet med modulet er, at du med afsæt i viden om integrativ neuropædagogisk forståelse efterfølgende kan udvælge og anvende relevante redskaber i arbejdet med borgeres livshistorie.
Du får færdigheder i at:
- Indsamle og strukturere viden om borgerens liv
- Anvende konkrete redskaber, som folder borgerens historie ud og som bygger bro mellem fortid og nutid
- Integrere livshistoriematerialet i borgens hverdag
- Udvælge og anvende analoge og digitale redskaber
Indhold
Følgende emner behandles på modulet:
- Hvad er en livshistorie, og hvad kan man bruge den til?
- Hvad er identitet?
- Etik i livshistoriearbejdet
- Hvordan skaber vi sammenhæng og mening i borgerens liv og hverdag?
- Relationens betydning
- Forskellige kommunikative pædagogiske redskaber
- Hvad siger lovgivningen?
Form
Undervisningen veksler mellem oplæg, film, øvelser og lægger op til, at deltageren selv skal arbejde kreativt med både sin egen og en borgers livshistorie.
